I aften siger vi jo som bekendt farvel til 2012. Jeg synes altid det er lidt vemodigt når vi siger farvel til et år, for det giver anledning til at tænke tilbage på både de gode og knap så gode ting i det forgangne år.
I år er jeg stolt af mig selv, det må jeg sige! Jeg har tabt mig 23 kilo, og jeg kan pludselig passe alt det fede tøj, er ikke flov over, at tage ud og shoppe og jeg har meget bedre selvtillid.
Jeg har også fået en god kondition, det har jeg aldrig haft før. I juli løb jeg min første kilometer nogensinde, og den 24. december løb jeg 15 kilometer, det havde jeg aldrig troet skulle ske!
I 2013 vil jeg tabe mig yderligere 5 kilo, og den 9. juni vil jeg løbe halvmaraton i Århus!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar